WeBible

1 - En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman.

2 - HERRE min Gud, jeg raaber om Dagen, om Natten naar mit Skrig til dig;

3 - lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, til mit Klageraab laane du Øre!

4 - Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,

5 - jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,

6 - kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.

7 - Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;

8 - tungt hviler din Vrede paa mig, alle dine Brændinger lod du gaa over mig. — Sela.

9 - Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gaa ud,

10 - mit Øje er sløvt af Vaande. Hver Dag, HERRE, raaber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.

11 - Gør du Undere for de døde, staar Skyggerne op og takker dig? — Sela.

12 - Tales der om din Naade i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?

13 - Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?

14 - Men jeg, o HERRE, jeg raaber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.

15 - Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Aasyn for mig?

16 - Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;

17 - din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,

18 - som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig; Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.